Velkommen til
Rådgivning
CePI tilbyder faglig kompetent juridisk rådgivning til primært danskere af etnisk herkomst.
Debat CePI ønsker at være en stemme i debatten. Vi ønsker at tilbyde CePI's syn på integration.
Om CePICenter for Positiv Integration (CePI) er en non-profit organisation, der ønsker at bidrage positivt til integrationsprocessen i Danmark.
Rådgivning
Addresse:
VerdensKulturCentret
Nørre Allé 7, Lokale 205
2200 København N
Tlf: 35360528
Åbningstider:
Tirsdag fra kl. 13 - 17
Torsdag fra kl. 18 - 21(lukket i juli)
e-mail: raadgivning@cepi.dk

Familiesammenføring
De danske regler omkring familiesammenføring er meget komplicerede og bliver ofte ændret, så det kan være svært at finde ud af, hvad man skal gøre og hvilke krav, der stilles til ægtefællen eller barnet i udlandet og familiemedlemmet i Danmark. I CePI kan vi hjælpe dig med at finde ud af, hvilke rettigheder du har efter de danske og de europæiske regler, og hvilke muligheder du har for at opnå familiesammenføring.

Visum til korte ophold
Det er en kompliceret proces at opnå visum til Danmark fra visse lande i verden. Med de nye EU regler der trådte i kraft den 5. april 2010 bliver der stillet flere formelle krav til en visumansøgning f.eks. hvor ansøgningen skal indgives og hvilke krav der stilles til den besøgendes rejseforsikring, og det kan være meget svært, at gennemskue disse. I CePI kan vi hjælpe dig med at indhente og udfylde alle de nødvendige papirer og få dem sendt til de rigtige myndigheder.

Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse
Der er flere forskellige måder at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på. Der stilles forskellige krav til forskellige personer. Med den nye udlændingelov, er der indført et pointsystem for opnåelse af tidsubegrænset opholdtilladelse. I CePI kan vi hjælpe dig med at finde ud, hvilke krav der stilles til dig og hvordan du opfylder disse.
Om CePI
Kort om CePI
Center for Positiv Integration (CePI) er en non-profit organisation, der ønsker at bidrage positivt til integrationsprocessen i Danmark.
Dette ønsker vi at gøre ved at rådgive personer med anden etnisk baggrund end dansk om de rettigheder, de har i det danske samfund.
Dette medfører umiddelbart to konsekvenser:
- Det betyder, at medborgere bliver bekendt med og får mulighed for at udøve deres lovsikrede rettigheder i det samfund, de bor i. Kun ved at kende ens basale rettigheder kan man indgå som et fuldgyldigt medlem af samfundet.
- Derudover vil kendskabet til ens rettigheder afføde en samhørighedsfølelse, der kan eliminere medborgeres fejlagtige opfattelse af at være andenrangsborgere i det danske samfund.
CePI vil arbejde målrettet for at komme denne opfattelse til livs ved at anskueliggøre overfor etniske minoriteter, at det at være ”fremmed” ikke er en forhindring i at indgå i samfundet på lige for med alle andre borgere.
CePI har derfor påtaget sig to opgaver:
- For det første at yde kompetent rådgivning til flygtninge og indvandrere i Danmark.
Du kan læse mere herom under fanebladet Rådgivning (link).
-
For det andet at være en stemme i den danske udlændingedebat.
Du kan se mere om CePIs stemme i debatten under Debat (link).